Verdens bedste restaurant

Verdens bedste restaurant i 2013 er El Cellar de Can Roca i Girona nord for Barcelona. Restauranten slog Noma af pinden, der må nøjes med en 2. plads i år. Spanien er repræsenteret flere gange på listen over verdens 50 bedste restauranter i verden, og ikke mindst med restauranten Quique Dacosta i Denia på Costa Blanca på en 26. palds. (I 2014 må restauranten nøjes med en 41. plads)
Se listen over de 50 bedste restauranter

QuiQue Dacosta har siden 2012 været indehaver af hele 3 Michelin-stjerner, og hoppede fra en 40. plads sidste år til en 26. plads i år på listen over verdens bedste restauranter. Køkkenchefen og ejeren, der selv lægger navn til restauranten, rangerer blandt Spaniens bedste kokke.

Hvis du er til den slags madoplevelser, så har du muligheden for at spise på en fantastisk restaurant, der ligger ganske tæt på vores feriehus i Les Basetes. Du kan vælge mellem to menuer til 165€. Vi vil gerne høre om din oplevelse, hvis du spiser her, for vi har endnu ikke selv været der. Skriv gerne en kommentar.

Quique Dacosta Restaurante

Quique Dacosta Restaurante
Ctra. Las Marinas, Km 3. Urb. El Ploblet
03700 Denia
Tel. 965 784 179
http://www.quiquedacosta.es/