Om Les Basetes

Velkommen til vores feriehus i Spanien
Huset ejes af søskendeparret Jakob og Trine Andreassen. Vi har arvet huset efter vores forældre, Mette og Niels, der byggede det i 1994.haven

Et stort arbejde
At have feriehus i Spanien er et stort arbejde. Vi lakerer vinduer og døre hvert år på grund af den stærke sol, og der er altid noget, der skal klippes og skæres ned i haven. Og der skal anskaffes nye ting, når noget går i stykker eller bliver slidt.

Se solen gå nedsolnedgang
Vi kommer selv i huset så tit vi kan, for vi holder meget af at være der. Der findes ikke noget mere fredfyldt end at sidde på terrassen med en kold drink i hånden og se solen gå ned bag bjerget, mens skyggerne bliver længere og længere i dalen.

God ferie!
Huset betyder meget for os, og derfor håber vi, at I vil passe lige så godt på huset, som vi gør. Derudover håber vi, at I får en rigtig god ferie i vores dejlige hus.

De bedste hilsner fra Jakob og Trine

Se flere billeder og meget andet på vores facebook-side