Når vi kører til Denia, tager vi næsten altid en tur Denias torvehal. Her finder man alt i frugt og grønt, kød, fisk, ost og skinke, æg, brød, nødder, mandler, krydderier og meget mere.
Selvfølgelig kan den ikke hamle op med de store byers torvehaller, men den har sin egen charme. Og når man kommer der så ofte, som vi gør, begynder man jo også vide, hvilken bod, der har de bedste ristede mandler, hvilken slagter, der har det bedste lammekød, og hvor man får de bedste oste.
https://www.mercatdedenia.es/
Tag-arkiv: Denia
Et godt sted at snorkle – Les Rotes ved Denia
Costa Blanca er kendt for sine fine, hvide strande, men hvis du er glad for at snorkle, er strandende knapt så spændende. Ved Les Rotes, lige syd for Denia, er forholdende dog ganske anderledes. Kysten består primært af skarpe klipper, som vandet delvist har eroderet væk. Det betyder at kysten er perfekt til småfisk, der gemmer sig i de små bugte og hulser, og vandkvaliteten er som regel i top med god sigtbarhed.
Nogle steder er der lidt stenet strand, men der er stadig gode muligheder for at komme i vandet, da klipperne mange steder danner naturlige trapper eller platforme. Husk et par badesko, da klipperne er meget skarpe. Vær også opmærksom på, at hurtigbåden til Ibiza sejler forbi et par gange om dagen, og det kan give kraftige bølger. Til tider kan der også være kraftig strøm.
Find vej
Les Rotes ligger nedenfor bjerget Montgó, syd for Denia. Følg blot hovedvejen fra Denia mod Javea, men sørg for at dreje fra til venstre mod Les Rotes. Følg vejen indtil du ikke kan komme videre. Om sommeren kan parkeringsforholdene være ret kaotiske, så medbring lidt tålmodig. Her ligger også et par restauranter med fantastisk udsigt over havet, men de er desværre ret dyre –specielt i forhold til kvaliteten af maden.
Strandpromenade til Denia
Der går en strandpromenade hele vejen fra Les Rotes til Denia. Det er en utrolig flot gåtur, der især kan anbefales uden for sæsonen.
Fiskeauktion i Denia
Ved havnen i Denia ligger fiskeauktionshuset (La Lonja de Pescado). Her sorteres og sælges dagens fangst af frisk fisk og skaldyr.
Hver dag omkring fra omkring kl. 16 lægger fiskekutterne til kaj i Denia. Med sig har de dagens fangst af frisk fisk, skalddyr og ikke mindst gambas rojas – de store, røde Denia-rejer. Nogle af fiskene ser ganske drabelige ud og vi havde svært ved at finde ud af hvad det var, men der er slevfølgelig også masser af almindelige middelhavsfisk. Fiskeauktionen foregår på hverdage fra kl. 17.
Det er muligt at gå op på den udvendige balkon ved fiskeauktionshuset og se kutterne losse dagens fangst, hvorefter den bliver kørt ind i selve auktionshuset. Her bliver ansjoser, rejer, søpindsvin, krebs og muslinger og andet godt sorteret yderligere og lagt op på transportbåndet. Over båndet hænger et kamera, der tager et billede af fangsten. Sammen med information om vægt, antal og type kan interesserede købere hurtigt og online tage stilling til om de vil købe, og mange af fiskene bliver da også solgt på stedet, selvom opkøberne ikke en gang er til stede.
Efterfølgende åbner fiskehallen ved siden af auktionslokalet (ca. kl. 17.30), hvor det er muligt at købe frisk fisk med hjem til feriehuset.